Prisregulering støbegods fra støberiet A/S Secure

Prisregulering, Råvareregulering, Energiregulering m.m.

Kære kunde,

Vi prioriterer fortsat at levere den bedst mulige service samt støbte og bearbejdede emner af høj kvalitet. Samtidig sætter vi stor pris på vores langsigtede og bæredygtige samarbejde med jer.

De seneste måneder er indkøbsprisen på aluminiumlegeringer steget markant som følge af den geopolitiske situation og den usikkerhed, der har påvirket forsyningskæderne omkring Hormuzstrædet.

Som følge heraf er vi nødt til at regulere råvareprisen med 8,50 DKK/kg på alle støbte dele produceret i Danmark og Europa.

Der har ikke været tilsvarende prisstigninger på varer produceret i Kina, og priserne på støbte dele herfra vil derfor være uændrede.

Råvarepriser reguleres pr. 1. august 2026 for produktion i Danmark/Europa. Kina forbliver uændret. Siden seneste regulering pr. 1. januar 2024 er aluminiumpriserne steget med 8,50 DKK/kg.

De gældende råvarepriser bliver derfor:

  • Sekundære aluminiumlegeringer (4261, 4253 m.fl.): 31,50 DKK/kg
  • Primære aluminiumlegeringer (EN AB 43500, EN AB 44000 m.fl.): 34,50 DKK/kg

Råvarepriserne reguleres fortsat kvartalsvis, hvis markedsprisen ændrer sig med mere end ±5 % i perioden.

Energipris uændret: Energiprisen er uændret siden seneste regulering pr. 1. januar 2024. Produktionsforbruget er fortsat 5 kWh pr. kg, og den beregnede energipris udgør derfor fortsat: 1,50 DKK/kWh × 5 kWh/kg = 7,50 DKK/kg

Energiprisen reguleres kvartalsvist, hvis elprisen ændrer sig med mere end ±10 % i perioden.

Samlet råvare- og energipris: Den samlede råvare- og energipris pr. 1. august 2026 bliver således:

  • Sekundære aluminiumlegeringer: 31,50 DKK/kg + 7,50 DKK/kg = 39,00 DKK/kg
  • Primære aluminiumlegeringer: 34,50 DKK/kg + 7,50 DKK/kg = 42,00 DKK/kg

Har I spørgsmål til prisreguleringen eller ønsker en gennemgang af, hvordan den påvirker jeres produkter, er I naturligvis velkomne til at kontakte os.

Vi takker for jeres forståelse og ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Med venlig hilsen

Kim Brincker

Farum, juli 2026